Tæt på døden

Bliv klædt på til en nærværende samtale om døden.
 
8. - 10. september 2017.
Alle dage kl. 9:30 - 16:30

Velkommen til et tre-dages seminar om døden – din egen og andres.

Selv om vi dagligt forholder os til døden på forskellige måder, er vores egen dødelighed stadig et stort tabu for mange. Vores erfaring er, at tør vi arbejde med vores egen dødsbevidsthed, bliver vi bedre til at se vores liv i et større eksistentielt perspektiv, og vi opnår større nærvær og livsglæde. Samtidig bliver vi bedre til at håndtere de svære samtaler om døden med døende og pårørende.

Denne dobbelthed vil vi gerne fordybe os i, så vi hver især bliver bedre til at rumme dødens dybde og derved bliver modige og nærværende samtalepartnere for folk i sorg.

De tre dage omfatter oplæg, øvelser, terapeutiske demonstrationer, træning og supervision af dit og andre deltageres arbejde med forskellige aspekter omkring døden. Der bliver således mulighed for at arbejde med dine egne erfaringer som et led i at blive fortrolig med det at have samtaler om døden – både på et personligt og professionelt plan.

Undervisere er cand.psych. Jeppe Nilou og psykoterapeut Karenn Nielsen. Begge lægger vi vægt på at skabe et trygt rum for alle tilstedeværende med det formål at ruste dig bedst muligt i dit professionelle arbejde med døden.
 
Læs mere om kurset på: www.meriamalerhayem.dk
Karenn Nielsen | CVR: 26376351 | Algade 22, 2. sal, 4000 Roskilde - Danmark | Tlf.: 61382746 | karennnielsen@gmail.com